mismatcher du i samtaler?

Rasmus Modsat og Please Lise

To vidt forskellige perspektiver, som er gode at kende, når vi taler sammen.

Kender du en rigtig Rasmus Modsat? Sådan en, der bare altid skal være i opposition til, hvad der bliver sagt? Som altid er uenig? Inden for coachingen kalder man en sådan Rasmus Modsat for en Mismatcher. Faktisk mener man, at omkring 30 % af Danmarks befolkning er mismatchere. Deres modpol er en Matcher, en Please Lise, hende vender vi tilbage til…

Hvis man er mismatcher, vil man opleve, at man automatisk vil sige nej, når nogen siger ja. Helt uden at tænke over det, det sker bare. Hvis kollegaen fx siger, at ”Du skulle tag at læse denne artikel”, så vil mismatcheren straks tænke: ”Nej!” eller ”Det har jeg da ikke tid til”. Eller ”Det skal du da ikke bestemme!”

Det vil også være mismatcheren, der sidder allerbagest til foredrag eller møder og venter på at blive overbevist. Venter på at kunne være uenig. For mismatcheren lærer, udvikler sig og tænker nemlig gennem modstand. Det er ikke noget, de gør bevidst. Sådan er de bare.

Det vil også være mismatcheren, der sidder allerbagest til foredrag eller møder og venter på at blive overbevist – venter på at kunne være uenig.

Der er grundlæggende fire punkter, som får en mismatcher til at reagere. Ting der får dem op af stolen, så de absolut må reagere:

  • Tillægsord. Stor, vigtig, kedelig, fantastisk, dårlig osv. Tillægsord tillægger jo en værdi til det efterfølgende ord, og det provokerer mismatcheren: Du skal ikke fortælle ham, om noget er godt, skidt, kedeligt eller sjovt!
  • Konstateringer. ”Det kan man ikke” eller ”Det er totalt urealistisk”. Konstateringer er noget af det værste, du kan udsætte en mismatcher for. Konstateringen kan sagtens være sand, men det, at man pådutter et menneske noget, får mismatcheren op i det røde felt. De vil ikke have sat mærkat på sig. Til gengæld vil de sikkert gerne fortælle dig, hvordan de har det eller hvad de tænker, når man blot spørger dem.
  • Ingen valg. I situationer, hvor der umiddelbart ikke er et valg, vil mismatcheren reagere med at opfinde en masse valg. Ikke nødvendigvis holdbare valg, men hellere det end ikke at have selvbestemmelse.
  • Dom. At møde en mismatcher med dom vil også automatisk skabe modstand, måske direkte modvilje. Hvis man fx siger: ”Hvorfor skal du altid stille dig på bagbenene” – som jo ikke er noget, der sker med vilje – så vil mismatcheren reagere prompte, føle sig dømt og dermed dømme tilbage.

Hvis du arbejder sammen med en mismatcher, er her fire konkret råd til at opnå bedre samtaler:

  • Tag tillægsordene ud af sætningerne. Eller sig: ”For mig er det vigtigt/kedeligt/sjovt osv.”
  • Pas på med konstateringer. Spørg mere end at konstatere.
  • Giv valgmuligheder. Fx til arbejdskollegaen: ”Skriver du eller jeg referat i dag?”
  • Vær åben og accepter. Mød selv de hårdeste mismatchere med åbent sind og vis dem, at du accepterer dem og det, de siger og mener.

Please Lise – eller matcheren – er i modsætning til mismatcheren ofte ret nemme til at omgås, simpelthen fordi hun ikke rummer så meget modstand. Matcheren stoler på sine medmennesker og på autoriteter. Matcheren har tillid til, at der er en god grund til at gøre, som vi gør. Lange forklaringer behøves ikke.

Matcheren begejstres nemt og forstår fuldt ud, hvad chefen eller kollegaen taler om. Hun bliver ivrig og kan måske ligefrem se sig selv være en del af det. Også selvom hun i virkeligheden ikke har tid eller ressourcer til det. Matcheren involverer sig nemlig alt for nemt i mange ting, ganske enkelt fordi hendes indre kritiker og nej-siger ikke får så meget taletid.

Matcheren begejstres nemt og forstår fuldt ud, hvad chefen eller kollegaen taler om.

Det ene perspektiv er ikke bedre end det andet, de er blot forskellige. Og vi har brug for dem begge. Det gode med ved matcheren er, at det er rart og trygt at tale med dem, og at vi måske derfor tør åbne os lidt mere i samtalen med dem. Det gode ved mismatcheren er, at de får os til at være skarpe. Vi får ikke lov til at sige noget uigennemtænkt. Der skal begrundes. Mismatcheren kan måske derfor få os til at tænke i nye og andre baner.

Generelt kan matcheren lære af mismatcheren at være mere kritisk og nogle gange sige NEJ. Og ligeledes kan mismatcheren lære af matcheren ved at sige JA noget mere. Og for alle os, der befinder os et sted midt imellem, kan det være en stor hjælp at kende til disse to perspektiver, hvis vi ønsker at få det bedst mulige resultat ud af vores samtaler.