mismatcher du i samtaler?

Rasmus Modsat og Please Lise

To vidt forskellige perspektiver, som er gode at kende, når vi taler sammen.

Kender du en rigtig Rasmus Modsat? Sådan en, der bare altid skal være i opposition til, hvad der bliver sagt? Som altid er uenig? Inden for coachingen kalder man en sådan Rasmus Modsat for en Mismatcher. Faktisk mener man, at omkring 30 % af Danmarks befolkning er mismatchere. Deres modpol er en Matcher, en Please Lise, hende vender vi tilbage til…

Hvis man er mismatcher, vil man opleve, at man automatisk vil sige nej, når nogen siger ja. Helt uden at tænke over det, det sker bare. Hvis kollegaen fx siger, at ”Du skulle tag at læse denne artikel”, så vil mismatcheren straks tænke: ”Nej!” eller ”Det har jeg da ikke tid til”. Eller ”Det skal du da ikke bestemme!”

Det vil også være mismatcheren, der sidder allerbagest til foredrag eller møder og venter på at blive overbevist. Venter på at kunne være uenig. For mismatcheren lærer, udvikler sig og tænker nemlig gennem modstand. Det er ikke noget, de gør bevidst. Sådan er de bare.

Det vil også være mismatcheren, der sidder allerbagest til foredrag eller møder og venter på at blive overbevist – venter på at kunne være uenig.

Der er grundlæggende fire punkter, som får en mismatcher til at reagere. Ting der får dem op af stolen, så de absolut må reagere:

  • Tillægsord. Stor, vigtig, kedelig, fantastisk, dårlig osv. Tillægsord tillægger jo en værdi til det efterfølgende ord, og det provokerer mismatcheren: Du skal ikke fortælle ham, om noget er godt, skidt, kedeligt eller sjovt!
  • Konstateringer. ”Det kan man ikke” eller ”Det er totalt urealistisk”. Konstateringer er noget af det værste, du kan udsætte en mismatcher for. Konstateringen kan sagtens være sand, men det, at man pådutter et menneske noget, får mismatcheren op i det røde felt. De vil ikke have sat mærkat på sig. Til gengæld vil de sikkert gerne fortælle dig, hvordan de har det eller hvad de tænker, når man blot spørger dem.
  • Ingen valg. I situationer, hvor der umiddelbart ikke er et valg, vil mismatcheren reagere med at opfinde en masse valg. Ikke nødvendigvis holdbare valg, men hellere det end ikke at have selvbestemmelse.
  • Dom. At møde en mismatcher med dom vil også automatisk skabe modstand, måske direkte modvilje. Hvis man fx siger: ”Hvorfor skal du altid stille dig på bagbenene” – som jo ikke er noget, der sker med vilje – så vil mismatcheren reagere prompte, føle sig dømt og dermed dømme tilbage.

Hvis du arbejder sammen med en mismatcher, er her fire konkret råd til at opnå bedre samtaler:

  • Tag tillægsordene ud af sætningerne. Eller sig: ”For mig er det vigtigt/kedeligt/sjovt osv.”
  • Pas på med konstateringer. Spørg mere end at konstatere.
  • Giv valgmuligheder. Fx til arbejdskollegaen: ”Skriver du eller jeg referat i dag?”
  • Vær åben og accepter. Mød selv de hårdeste mismatchere med åbent sind og vis dem, at du accepterer dem og det, de siger og mener.

Please Lise – eller matcheren – er i modsætning til mismatcheren ofte ret nemme til at omgås, simpelthen fordi hun ikke rummer så meget modstand. Matcheren stoler på sine medmennesker og på autoriteter. Matcheren har tillid til, at der er en god grund til at gøre, som vi gør. Lange forklaringer behøves ikke.

Matcheren begejstres nemt og forstår fuldt ud, hvad chefen eller kollegaen taler om. Hun bliver ivrig og kan måske ligefrem se sig selv være en del af det. Også selvom hun i virkeligheden ikke har tid eller ressourcer til det. Matcheren involverer sig nemlig alt for nemt i mange ting, ganske enkelt fordi hendes indre kritiker og nej-siger ikke får så meget taletid.

Matcheren begejstres nemt og forstår fuldt ud, hvad chefen eller kollegaen taler om.

Det ene perspektiv er ikke bedre end det andet, de er blot forskellige. Og vi har brug for dem begge. Det gode med ved matcheren er, at det er rart og trygt at tale med dem, og at vi måske derfor tør åbne os lidt mere i samtalen med dem. Det gode ved mismatcheren er, at de får os til at være skarpe. Vi får ikke lov til at sige noget uigennemtænkt. Der skal begrundes. Mismatcheren kan måske derfor få os til at tænke i nye og andre baner.

Generelt kan matcheren lære af mismatcheren at være mere kritisk og nogle gange sige NEJ. Og ligeledes kan mismatcheren lære af matcheren ved at sige JA noget mere. Og for alle os, der befinder os et sted midt imellem, kan det være en stor hjælp at kende til disse to perspektiver, hvis vi ønsker at få det bedst mulige resultat ud af vores samtaler.

 

 

dialog og vær rar at være sammen med

Bliv en bedre samtalepartner – og rarere at være sammen med

Ledere har ligesom alle andre lyst til at være likeable. For hvem ønsker ikke at være et lidt rarere menneske og en bedre samtalepartner, der kan styrke medarbejdernes motivation. Her får du ti bud på de bedste værktøjer til at blive netop dét.

Bragt på Lederweb.dk juni 2020

De fleste synes nok, at de helt grundlæggende er gode samtalepartnere og rare at være sammen med, selvom der kan opstå situationer, hvor de er nødt til at være mindre rare og skrue bissen på. Men så er det rammerne eller opgaven, som forklarer din manglende ”rarhed”.

Få her ti bud på, hvordan du kan arbejde på at blive en rarere leder og en bedre samtalepartner – også når omstændighederne presser dig:

1 Stil spørgsmål

Forskere fra Harvard Business School undersøgte i 2017 mere end 300 samtaler mellem folk, der var ved at lære hinanden at kende – enten face-to-face eller online. Undersøgelsen viste, at dem der stillede flest spørgsmål til den anden under samtalen, blev betragtet som mere sympatisk af deres samtalepartnere. Særligt de opfølgende spørgsmål var vigtige. Denne type spørgsmål viser nemlig – ifølge forskerne – at personen ikke kun lytter, men også, at vedkommende er oprigtigt interesseret. Og dermed demonstrerer personen omsorg, validering og forståelse for den anden.

Dette råd betyder ikke, at du skal bombardere din samtalepartner med spørgsmål. Men ved at fokusere lidt mindre på dig selv, og på hvad du selv har på hjertet, og mere på at lære din samtalepartner at kende via spørgsmål, vil du allerede være på vej til at blive et rarere menneske.

2 Lyt aktivt 

Hvornår var sidste gang, at nogen virkelig lyttede til dig og svarede på en måde, så du følte dig forstået? Og helt ærligt: Hvornår var sidste gang du selv lyttede rigtigt og uden samtidig at tænke på, hvad du selv skulle sige? Ofte lytter vi ikke; vi er tit på vej videre – fysisk eller mentalt.

At lytte aktivt kræver fokus, og det kan derfor være mentalt krævende. Men udbyttet ved aktiv lytning er “besværet” værd, for dine samtaler bliver mere interessante, når du lytter. Forskere fra Utah University fandt ud af, at folk der talte med uopmærksomme lyttere, blev mindre veltalende og delte færre informationer. Modsat fik aktive lyttere mere information og flere relevante detaljer – selv når de ikke stillede spørgsmål.

Hvordan du lytter kan altså blive en selvopfyldende profeti: Hvis du lytter med et halvt øre, fordi du ikke synes den anden værd at bruge tid på, så bliver det sikkert sådan. Hvis du modsat lytter aktivt, er det også mere sandsynligt, at andre vil lytte til dig.

Lytning er en evne, som skal holdes ved lige, ellers forgår den. Jo flere mennesker du lytter til, desto bedre vil du forstå andre og deres bevæggrunde. Og forståelse skaber bedre og mere produktive relationer til andre mennesker.

3 Find noget, I har til fælles

”Jo mere vi har til fælles med et andet menneske, jo mere har vi tendens til at kunne lide dem”. Dette er en af konklusionerne i bogen ”The Best Place to Work: The Art and Science of Creating an Extraordinary Workplace” – skrevet af forsker Ron Friedman.

Måske er du vild med Tarantinos film, vinterbadning eller noget helt tredje. Mulighederne er endeløse. Hvis man finder ud af, at man har noget tilfælles med en medarbejder eller kollega, så vil det ifølge Friedman hjælpe med at skabe et tillidsfuldt forhold. Og når der er tillid, er der bedre muligheder for et godt samarbejde. Så gå på opdagelse og find det, du har til fælles med den anden – og husk det i jeres fremtidige samtaler.

Hvis det usandsynlige skulle ske, at du slet ikke kan finde nogle fællestræk, så lad det være en kilde til inspiration. Som leder har vi brug for folk, der oplever verden på en helt anden måde end os selv, så vi kan få flere perspektiver i spil.

4 Smil

”Smil og verden smiler til dig”. En kliché, men sandt. Smil virker indbydende på andre, og når du smiler, er det nemmere for dem at tage kontakt til dig. Og så virker smilet også afstressende på dig selv – også selvom det er påtaget. Et studie fra University of Kansas viste, at deltagere, der skulle løse en svær opgave, havde lavere puls og følte mindre stress, når de smilte undervejs. Så øv dig på at smile, træk dine mundvige op ad lige nu.

5 Øjenkontakt

Selvom du står og smiler, tager andre ikke kontakt, før de har fået øjenkontakt med dig. Derfor er det vigtigt, at du kigger på de mennesker, som du møder og omgiver dig med. At du kigger andre i øjnene – og måske et splitsekund længere end du umiddelbart har lyst til – kan godt være lidt grænseoverskridende, men det skaber dybere relationer.

6 Kroppen taler med

Den amerikanske psykolog Albert Mehrabian fandt ud af, at når du kommunikerer følelser og holdninger, er dit tonefald og kropssprog altafgørende, især hvis du er i tvivl. I en situation hvor en medarbejder fx siger: Jeg har ikke noget problem med dig, men samtidig undgår øjenkontakt, står med armene i siden og ikke har en eneste positiv trækning i ansigtet, læser vi ud fra de kropslige signaler, at medarbejderen faktisk “har et problem med mig”.

Mehrabians undersøgelse viste, at kropssproget betyder 55 pct., stemmen 38 pct. og selve budskabet (ordene) kun 7 pct., for opfattelsen af de kommunikerede følelser. Men husk, at hans regel kun gælder, når følelser og holdninger er i spil.

Kroppen taler altså med. Bemærk, at det er helheden der tæller, dvs. at blot fordi man sidder med armene over kors, betyder det ikke nødvendigvis, at man er afvisende. Hvis man smiler og resten af kroppen er afslappet, er det måske blot et tegn på, at man kobler af i godt selskab.

7 Gør, som de gør

Hvis du gerne vil virke rar, skal du spejle den person, du taler med. Det viser en undersøgelse fra Duke University kaldet ”The Cameleon Effect”. Ja, gør som din samtalepartner gør, og tal, som hun taler. Spejling forbinder os nemlig til andre mennesker. Det signalerer, at vi er i samklang med den person, vi spejler.

Faktisk opfører folk sig gerne forskelligt fra mennesker, de ikke ønsker at have noget at gøre med. Nøglen her er finfølelse. Hvis man overdriver det, kan det have den helt modsatte effekt: Folk kan føle, at du gør grin af dem. Så hvis den person du taler med læner sig frem, så læner du dig også forsigtigt frem. Hvis de bruger et specielt ord, skal du bruge samme ord. Men lad være med at kopiere hver eneste bevægelse eller hver eneste sætning. Det skal være naturligt, ikke forceret.

8 Imødekommenhed

Et imødekommende kropssprog kan se ud på mange måder, men der er nogle typiske træk: Vend hele kroppen mod den, du taler med – ikke kun hovedet. Det gælder både, når du sidder, og når du står. Drej kroppen og vis, at du er til stede. Det kan være udfordrende, hvis man sidder til et møde rundt om et bord.

Men de små tegn tæller: Drej hovedet mod den der taler, læn dig lidt frem på stolen, drej skuldrene mod personen, og kig direkte på den talende. Så viser du med hele din krop, at du lytter. Hvis personen taler for længe eller for meget, kan du også bruge dit kropssprog.

Måske kigger du ned på notepapiret, vender dig mod de andre rundt om bordet eller sætter dig tilbage i stolen. Hvis du gør det i kort tid, er det en antydning. Hvis du gør det i lidt længere tid, vil det stadfæste, at nu er taletiden brugt op.

9 Ha’ et formål

Vi går ofte til møder uden at tænke nærmere over, hvilke forventninger vi har, eller om der er noget bestemt, vi gerne vil have ud af det, vi deltager i. Men et klart ’hvorfor’ kan hjælpe dig i mange sammenhænge – både privat og arbejdsmæssigt. Overvej derfor, hvad du gerne vil have ud af dit næste møde: Vil du gerne vise tillid og indgyde skabertrang hos medarbejderne? Eller vil du fx gerne have et ’go’ fra direktøren til at gå videre med et samarbejde?

Husk, at du ikke kun skal have målet for øje: Du skal også være rar at arbejde sammen med. Hvis samarbejdet – internt eller eksternt – skal blive en succes, skal de andre kunne lide dig. Studier viser nemlig, at vi er mere tilbøjelige til at vælge et ’loveabel fool’ frem for en ’competent jerk’, når vi vælger samarbejdspartner.

10 Lær af det, hvis det ikke går efter planen

Hvis du oplever, at samtalen tog en anden drejning, end du havde håbet – hvis der bliver helt stille, efter du fortalte en historie, eller hvis din entusiasme ikke blev gengældt – skal du bruge din frustration konstruktivt. For det er nemlig her, der er mest læring af hente.

Tænk over, hvad der skete i samtalen. Kunne du have gjort noget andet: Smilet mere, spurgt mere, talt mindre eller lyttet mere nærværende, mens de andre talte? Og hvis du synes du gjorde alt det rigtige, så havde din samtalepartner måske en dårlig dag. Du kan kun ændre dig selv, resten er ikke op til dig.

 

Danmark er gået i stå: De fleste af os er blevet sendt hjem for at begrænse smitten. Men vi mennesker er flokdyr; vi har behov for at være i tæt kontakt med andre mennesker. Nu savner vi alle de samtaler – store som små – som vi normalt har face-to-face.

Så her kommer nogle forslag til, hvad du kan gøre for at holde samtalen ved lige og få dækket dine sociale behov i en coronatid.

Sms, Messenger

Hverdagen er totalt forandret, for blot en uge siden sendte vi tekstbeskeder til hinanden for at aftale mødetider og mødesteder. Og selv beskeder om ’har du tid til at tale nu?’. Der skrives helt sikkert stadig mange tekstbeskeder, og bliv endelig ved med det. Vi har brug for at bearbejde alt det, som sker omkring os i disse dage. Og måske du skulle sende en ekstra sms til din gamle mormor eller andre lidt fjernere bekendte, der sidder hjemme helt alene. Vi har alle brug for at mærke, at der er andre i verden lige nu.

Facebook og Instagram

Der sikkert også mange, som er meget på både Facebook og Instagram nu, igen både for at bearbejde, hvad der sker og for at dele vores oplevelser. Og der er opstået grupper, hvor man kan melde ind, hvis man gerne vil hjælpe eller har brug for hjælp, mens coronaen raser. På den måde kan de sociale medier være super positive. Men pas på: Når vi skriver til hinanden, er der flere muligheder for misforståelser og for at en eventuel uenighed kan eskalere. Vi kan jo ikke aflæse hinandens kropssprog, når vi skriver til hinanden. Så de regler om at holde en god tone på de sociale medier, gælder endnu mere nu, hvor følelserne måske sidder mere uden på tøjet.

Telefon

Ring til dine kolleger, venner og familie. Det er noget andet at skrive mails og beskeder til hinanden end at mødes. Telefonen giver en lidt bedre kontaktmulighed end teksten alene. Derfor vil vi opfordre dig til at ringe og tale med andre  – som vi gjorde det meget oftere for bare 5-10 år siden. I telefonen er det ikke kun ordene, som forbinder os, men også stemmen. Vi kan høre på stemmen, hvordan vores samtalepartner har det. Er der glæde over at snakke? Eller er det bekymringen, som viser sig tydeligst? Lyt til ordene – men først og fremmest til stemmelejet. Husk at vi generelt er hurtige til at afkode hinandens sindsstemning på netop stemmen. Brug din intuition, mærk efter, og spørg forsigtigt ind. Husk vi forholder os meget forskelligt til alle de nye retningslinjer, så vær derfor rummelig, hvis andre – efter din mening – er overbekymrede eller det modsatte.

Gå en tur, mens du taler i telefon

Vi skal ud og have noget frisk luft. Og indtil videre må vi gerne gå en tur, hvis vi holder afstand til andre, og hvis vi ikke har symptomer. Selvfølgelig er det nemmere at holde afstand, hvis man bor tæt på natur end, hvis man bor midt i byen, så tag hensyn til det. Tag ørebøfferne på, gå ud og ring rundt til venner og bekendte. Lyt til hinandens hverdag og udfordringer, så I begge får plads i samtalen.

Husk at vi generelt er hurtige til at afkode hinandens sindsstemning på stemmen

Facetime

Os forældre, som har oplevet en tid med fastnettelefon, er mere vant til at sidde stille det samme sted, når vi taler i telefon. Men vi kan lære noget af vores børn og andre yngre. Signes datter er i USA – og kommer forhåbentlig snart hjem. Men mens hun har været væk, har Signe og hendes andre piger talt meget med hende på facetime. Signe – og sikkert også mange andre forældre – kan lære noget af deres måde at facetime på. For de tager telefonen med rundt, hvis de skal lave en kop te eller smøre en mad. Telefonen ligger bare ved siden af, og nogle gange kan man se hinanden, andre gang kan man kun se loftet. Hvis de skal på toilettet, siger de det bare og går på toilettet og lader telefonen ligge. Så fortsætter samtalen bagefter – lige som man normalt vil gøre, når man mødes med folk. Signes oplevelse er, at samtalen på facetime minder mere om almindelige samtaler, og hvis det hyggesnak, behøver man ikke være 100 % til stede, og når de mere alvorlige emner kommer på banen, bliver telefonen løftet tættere på, og man kan se hinanden.

Skype og andre tele-konferencer

Ved at mødes online på Skype, zoom eller hvilket system man nu benytter, får man mere en fornemmelse af at være sammen med andre. Vi har fx hørt om et par, der ville holde middag med nogle venner over Skype – bare for at få noget af deres sociale behov dækket. En sjov ide, som klart skal prøves af.

Det kan være en udfordring at holde en samtale kørende med flere online. Men fordelen er også klar – vi kan tale sammen og se hinanden uden at være i samme rum. Så her kommer tre konkrete råd til, hvordan man bedst taler sammen, når man er flere på linjen:

  • Husk at lad alle få taletid, fx ved at lave en tale-runde, så ordet går på skift.
  • Vis med din mimik, at du lytter med. Kig på skærmen og nik fx i samme tempo som den talende
  • Vær ikke bange for pausen. Nogle forbindelser og nogle tekniske løsninger kan give en lang responstid, så hav en ekstra tålmodighed og tillad pausen

God fornøjelse med at holde samtalen ved lige, både på skrift og i tale. Så kan vi stå sammen – på afstand.

Hvorfor tale hvis ingen lytter?

På bagerste række døser folk hen, i midten af lokalet kaster de stjålne blikke ned på deres slet skjulte mobiltelefoner, og på forreste række sidder alle med armene foldet godt og grundigt foran kroppen.

Du er i gang med at levere dit minutiøst planlagte oplæg, og energien siver lige så hurtigt ud af lokalet som sand gennem fingre.

Hvad gør du?

Du finder de store ører frem og lytter til dit publikum. Hvilket er sværere end det lyder.

En ny undersøgelse fra Harvard Business Review dokumenterer, at det vi tror, er god lytning – er meget mere. Det er mere blot passiv opmærksomhed og at undlade at afbryde. En rigtig god lytter er et menneske, der forholder sig aktivt og involverer sig i de sagte ord, og som både lytter anerkendende og stiller udviklende spørgsmål.

I over 20 år har jeg undervist talere til at blive endnu bedre. Ofte har jeg brugt en simpel lytteøvelse, hvor lytteren skal forandre sit kropssprog og tilstedeværelse, for at illustrere, at selvom fokus er på taleren, så gør publikum – lytterne – en forskel. Har du et engageret publikum, bliver du en bedre taler, sidder folk og halvsover smitter det af på dig og du bliver en dårligere version af dig selv. Derfor er viden om lytten vigtig for alle talere.

Et dit publikum engageret, bliver du en bedre taler

Hvorfor har dit publikum slået ørene ind?

Der kan være mange forklaringer på, hvorfor dit publikum ikke lytter til dig. Her er et par mulige årsager:

  • de har lyttet for længe, og trænger til en pause
  • der skal frisk luft i lokalet
  • de er sultne
  • du har undladt at gøre det klart for dit publikum, hvorfor det er vigtigt for dem at lytte
  • det, du siger, er for abstrakt
  • de kan ikke relatere sig til indholdet
  • dit indre lys skinner på nedsat blus, så du ikke får leveret dit oplæg på en måde som fanger dit publikum

Hvis du oplever, at dit publikum ikke er med dig, skal du handle.

Du skal handle, hvis dit publikum ikke er med dig

4 tip til at få et engageret publikum

Vær lykkelig for at du fornemmer dit publikum. Det vigtigste råd er derfor, at du handler på din fornemmelse.

  • Gør noget. Hvis du kan mærke at publikum ikke lytter, er det vigtigste trick en forandring. Du kan fx holde 5 min strække-ben-pause, så du får tid til at tænker over, hvordan du kommer videre.
  • Gør det klart og konkret for dig og dit publikum, hvorfor netop det du vil til at sige nu, er vigtigt at lytte til.
  • Involver publikum. En nem måde at involvere publikum er ved at spørge dem. Du kan fx spørge: Alle jer som har prøvet xxx, stiller jer op. Var det få eller mange? Og fortsæt din pointe herfra. I nogle tilfælde kan man spørge publikum inden, og tage afsæt i deres spørgsmål. Eller man kan lade publikum stille spørgsmål undervejs.
  • Vær nærværende og vis engagement. Som taler sætter du stemningen i lokalet. Vi behøver ikke råbe og skrige som Steve Ballmer, men vi bør vise nærvær eller engagement, så publikum oplever at du taler til netop dem.

Innovation, krisestyring, forandringsledelse…. Alt hvad vi gør, gør vi med hinanden i samtalen. Samtalen er fundamentet for vi lykkes. Her kan du få 3 gode råd til at højne dine samtaler. Og mærk forskellen.

Stort set alle jeg har talt med om dialoger og samtaler, kan fortælle historier om en betydningsfuld samtale. Meget ofte kommer folk i ordnød, når de skal beskrive hvorfor eller hvordan dén samtale var anderledes end så mange andre, og alligevel er de ikke i tvivl – de kunne mærke forskellen! Men få er opmærksomme på, at de selv kan højne sandsynligheden for at få flere af de betydningsfulde samtaler. Og her er det lige meget om det er dem ved kaffemaskinen eller rundt om mødebordet. De gode samtaler vil højne både glæden ved arbejdslivet, men det vil også kunne ses på virksomhedens bundlinje.

Glæden kommer af sig selv

Vi vil ses, høres og anerkendes for vores indsats. Det gælder både når vi har medvind i vores arbejde og ideer, men også når der er modvind. Hvis der reelt er blevet lyttet til dig og dine ideer – så har de fleste lettere ved at acceptere et valg – også dem som ikke faldt ud til din fordel.

 Vi taler med gode intentioner

Vi har alle lang og god erfaring med at tale sammen og langt de fleste har gode intentioner. Alligevel opstår der mange misforståelser og endnu flere sjuskede samtaler. Når vi får øjnene op for, at vores egen indsats gør en forskel og at træning gør os bedre.

·     Fuld opmærksomhed

Starten på en god samtale er opmærksomheden mod deltagerne og målet. Det er fejlagtigt at tro vi kan have fuld opmærksomhed på flere ting. Så hold dig fokuseret og vend opmærksomheden til deltagerne.

·     Kig lyttende

Kig på den som taler, er næsten indlysende – ikke stirrende men venligt. Du kan supplere med et nik eller et anerkendende ’mmm’ en gang i mellem. Når deltagerne kigger lyttende, bliver taleren en bedre fortæller. Bagsiden kan være at den talende ikke stopper. Men så kan du kigge på en anden, og hvis du er mødeleder, kan du tillade dig at afbryde.

·     Spørg åbnet

Som man spørger, får man svar! Efter oplæg er det typisk at spørge ’Er der nogle spørgsmål?’. Og der er helt stille. Men hvis man spørger, hvad overraskede dig mest af det jeg talte om? Hvad er du (u)enig i? Hvad ville din kollega/chef sige til det jeg sagde? Af alt det jeg talte om, hvad vil du kunne bruge?

Innovation, krisestyring, forandringsledelse…. Alt hvad vi gør, gør vi med hinanden i samtalen. Samtalen er fundamentet for vi lykkes. Her kan du få 3 gode råd til at højne dine samtaler. Og mærk forskellen.

Stort set alle jeg har talt med om dialoger og samtaler, kan fortælle historier om en betydningsfuld samtale. Meget ofte kommer folk i ordnød, når de skal beskrive hvorfor eller hvordan dén samtale var anderledes end så mange andre, og alligevel er de ikke i tvivl – de kunne mærke forskellen! Men få er opmærksomme på, at de selv kan højne sandsynligheden for at få flere af de betydningsfulde samtaler. Og her er det lige meget om det er dem ved kaffemaskinen eller rundt om mødebordet. De gode samtaler vil højne både glæden ved arbejdslivet, men det vil også kunne ses på virksomhedens bundlinje.

Glæden kommer af sig selv

Vi vil ses, høres og anerkendes for vores indsats. Det gælder både når vi har medvind i vores arbejde og ideer, men også når der er modvind. Hvis der reelt er blevet lyttet til dig og dine ideer – så har de fleste lettere ved at acceptere et valg – også dem som ikke faldt ud til din fordel.

Spørg åbent og spørg til behovet

Vi taler med gode intentioner

Vi har alle lang og god erfaring med at tale sammen og langt de fleste har gode intentioner. Alligevel opstår der mange misforståelser og endnu flere sjuskede samtaler. Når vi får øjnene op for, at vores egen indsats gør en forskel og at træning gør os bedre.

3 enkel råd til samtalen

•   Fuld opmærksomhed

Starten på en god samtale er opmærksomheden mod deltagerne og målet. Det er fejlagtigt at tro vi kan have fuld opmærksomhed på flere ting. Så hold dig fokuseret og vend opmærksomheden til deltagerne.

•   Kig lyttende

Kig på den som taler, er næsten indlysende – ikke stirrende men venligt. Du kan supplere med et nik eller et anerkendende ’mmm’ en gang i mellem. Når deltagerne kigger lyttende, bliver taleren en bedre fortæller. Bagsiden kan være at den talende ikke stopper. Men så kan du kigge på en anden, og hvis du er mødeleder, kan du tillade dig at afbryde.

•   Spørg åbnet og spørg til behovet

Når vi spørger, kender vi ofte selv retningen eller svaret på vores spørgsmål. Hvis du har lyst til at blive klogere, kan det være en fordel at spørge åbent. Lige så ofte kan det være en god ide at høre, hvad samtalepartneren har behov for? Vil du høre min mening? Spørger du mig om hvordan jeg ville løse det? Eller Har du brug for vi undersøger dine egne tanker om det vi taler om?

Jeg talte med en kunde forleden om en workshop om at blive bedre til at lytte. Han sagde, det var vigtigt! Virkelig vigtigt og relevant at hjælpe folk med at blive bedre til at lytte – det kunne især hans chef have brug for.

Bulls eye. Det er altid de andre, som skal blive bedre til at lytte. Jeg er god til det, de andre kan godt blive bedre! Det rammer i hvert fald også lidt mig selv!

Der er forskning, som peger på, at vi mennesker generelt set overvurderer egne evner. (Hvis man spørger en highschool om de ligger over eller under gennemsnittet, så vurderer ca 70-80% at de er over gennemsnittet.) Jeg tror ikke det er vores generelle overvurdering af egne evner, som spiller ind i forhold til lytning. Vi mærker meget stærkt selv, når vi ikke bliver lyttet til. Nogle gange kan det føles som en iskold afvisning. Andre gange oplever vi det måske mere som manglende interesse.

Det er altid de andre, som skal blive bedre til at lytte

Men hvis vi alle oplever, at alle andre omkring os kan blive bedre til at lytte, er der måske noget om det – vi bør alle blive bedre til at lytte.

Professoren som kunne lytte

Kan du huske en gang hvor du har følt dig lyttet til? Sådan virkelig. Jeg har oplevet det. En oprigtig interesse i mig og min forskning (det hjalp dog ikke til at færdiggøre mit ph.d.-projekt), men jeg nåede at opleve en professors lytteevner. Her er hvad der gjorde ham til en god lytter.

Tag udgangspunkt i mig og mit perspektiv

Professoren var klog på mange emner og områder, og han havde mange meninger om mange ting. Men når kan skulle vejlede, så gemte han sin egen dagsorden og lyttede til, hvad jeg havde brug for og gav sparring til mig og fra mit ståsted (helt i Kierkegaards ånd om at hjælpe).

Gav sig tid

Vi skrev en bog sammen om billeder og billedanalyse. I den proces tog han sig tid og fordybede sig i samtalerne. Det er sjældent, at et menneske ikke går op i tid, og det er skønt at opleve udviklende samtaler. Som også blev trykt.

lytte handler om mere end at lægge et dødt øre til

Fulgte op

Professoren kunne finde på at sende artikler, som kunne inspirere mig til at komme videre. Eller sagt på en anden måde – han fulgte op på det, vi havde talt om, han vendte tilbage. For det at kunne lytte handler om mere end at lægge et dødt øre til. At vende tilbage, samle op, eller at kunne referere til sidst vi talte sammen. Dét viser at du virkelig har lyttet, og at du også har tænkt på det bagefter.

 

De tre gode råd

  • sæt dig i den andens ståsted,
  • giv dig tid
  • følg op!

”Min frygt for at tale i forsamlinger var lige så irrationel, som den var ekstrem.”

Med de ord indleder den skarpe Lucy Kellaway en klumme om at overvinde sin frygt for at stille sig op foran større forsamlinger for at holde tale. Efter hun gennem de første 20 år af sit arbejdsliv forsøgte at undgå større talersituationer, har hun besluttet sig for at overvinde sin irrationelle angst og takke ja til de tale-invitationer, hun sidenhen har fået.

Med ambitioner i fodpanelshøjde

Lucy Kellaway giver fem råd til at blive en god taler:

  • Vær fraværende: Drop de dybe vejrtrækninger og alle forsøg på at blive nærværende – det bliver du alligevel aldrig.
  • Tag piller og drik alkohol: Dulm nerverne med betablokkere eller et glas vin.
  • Få en nærdødsoplevelse: Udligne sceneskrækken med en større, mere rationel frygt. Eller med andre ord: cykl i topfart modsat køreretningen i byens travleste, ensrettede gade.
  • Vær sidst i rækken: De fleste erhvervsledere er så dårlige oplægsholdere, at du selv med ambitioner så høje som et fodpanel vil virke bare minimalt underholdende.
  • Øv dig foran en gabende teenager: Derfra kan det kun blive bedre.

Ja, det kan kun blive bedre end et ønske om at levere et oplæg uden at gå under af et angstanfald med hjælp fra piller, alkohol og dovne teenagere.

Lucy Kellaways ubehag over at holde oplæg er helt almindelig. Hver dag ser, hører og oplever vi i Talerakademiet imidlertid, hvordan mennesker gennem målrettet træning kan lære at bruge deres adrenalin konstruktivt, så de når deres mål med deres præsentationer.

Så er du mere ambitiøs med det, du vil sige, og tror du på, at dine ord er vigtige og har betydning?

Så kommer du ikke langt med Lucy Kellaways gode råd til at blive en god taler.

Hvor vil du hen, du?

Vi vil ikke komme ind på de dybe vejrtrækninger her, men i stedet give et par andre råd: Find ud af hvilken forskel du og din præsentation skal gøre.

  • Skal dit publikum handle anderledes på baggrund af ny forskning eller nye undersøgelser?
  • Vil du flytte deres holdninger?
  • Har de brug for en pep-talk?

Hvis du kan give et klart og konkret (meget konkret) svar på hvor, du vil hen med din tale, er du kommet langt. For at kunne svare på spørgsmålet, bliver du nødt til at tænke på hvem du taler til, og dernæst hvordan du kan bringe dem videre med din tale.

Øv dig – træning gør mester, især hvis du løbende får professionel og konstruktiv feedback.

Ring til os, hvis du vil nå længere med dine taler end Lucy Kellaway.

Lucy Kellaway klummer bliver bragt i Politiken hver onsdag bag på økonomisektionen. I dag handler den om at blive en god taler.