Hvad kan ledere lære af Mads & Monopolet?

Til afdelingsmødet har du ofte meget at fortælle. Når du har gjort det, så slutter du måske af med: ”Er der nogle spørgsmål?” Men hvordan ville jeres afdelingsmøde se ud, hvis du i stedet bruger de samtaleteknikker som monopolværterne Mads Steffensen og Sara Bro benytter?

Mads & Monopolet har haft sidste sendedag, nu hedder programmet Sara & Monopolet. Skiftet fra Mads til Sara har gjort deres forskellige tilgange til værtsrollen tydelige – forskelle, som også ledere kan lære af. Der er især fem ting, du som leder kan lære af Mads – og af Sara.

Lad deltagerne shine

Mads havde helt sikkert sine egne holdninger til de problemstillinger, som blev taget op uge efter uge. Men det var ikke hans mening, som skulle være i centrum – det var monopolets. De var hovedpersonerne, og de skulle shine, derfor hjalp Mads dem med at komme på banen, han gav dem stikord, og han fremhævede dem.

Ligeledes kan du som leder anerkende alle dine medarbejderes input til jeres samtaler, så alle får en oplevelse af, at det de siger, er vigtigt. Det kan du fx gøre ved at nikke med hovedet, smile mens de taler og sige ”ja, gode pointer”. Så får du andre til at shine, og du får samtidig nye perspektiver på problemstillingen, måske endda nogle du ikke selv havde tænkt på.

Spørg konkret og direkte

Et dilemma blev læst op. Og Mads skulle have deltagerne til at mene noget om det. Men hvad skal man lige mene om en situation, som man måske aldrig har siddet i? Det er ikke altid let at have en mening på kommando. Det, Mads gjorde, var, at han udpegede noget konkret i dilemmaet, vinklede det og spurgte en af deltagerne direkte, fx: ”Hella, hvordan ville du have det i den her situation med sådan en svigermor?”

Til afdelingsmødet har du som leder ofte meget at fortælle. Når du har gjort det, så slutter du måske af med ”Er der nogle spørgsmål?”. Hvis du har Mads i baghovedet, så kan du i stedet spørge: ”Anders, når du hører om den nye strategi, hvordan tænker du, det vil kunne få betydning for dine ansvarsområder?” Du gør det konkret for Anders, som sikkert har lettere ved at forholde sig til et direkte spørgsmål end til et åbent spørgsmål, som er henvendt til alle.

Følg op og spørg ind – brug den viden du har på forhånd

”Nu har vi talt om svigermødre og svigerfædre, men Søren, du har jo haft flere af slagsen, hvad tænker du, man kunne gøre?” Mads holder fast i emnet, følger op og får Søren til at uddybe nogle pointer, som Mads synes kan udfoldes. Han kender sit monopol og deres baggrund, og han bruger den viden til at få dem til at sige noget alment menneskeligt.

Hvis man overfører denne teknik til det førnævnte afdelingsmøde, så vil du fx kunne spørge: ”Line, du har da haft en lignede case, hvordan vil du håndtere denne udfordring?” Sådan får du aktiveret Lines ekspertviden, så resten af afdelingen kan få glæde af den.

Få flere vinkler på sagen

”Du har været ret kritisk overfor svigermødrene, men har de voksne børn ikke også et ansvar, Lina?” Mads vender her tingene på hovedet og peger på, at der næsten altid er flere mulige synsvinkler på et dilemma.

På arbejdspladsen kan diskussioner nogle gange køre i ring, og løsningsforslagene kan ligne hinanden. Så for at udfolde problemstillingen kan det være fint, at du som leder får peget i andre retninger med nye spørgsmål. For husk: Hver gang vi spørger om noget konkret, er der tusindvis af andre gode spørgsmål, vi lige så godt kunne have stillet. Så sørg for at vinkle spørgsmål i nye retninger.

Giv lidt af dig selv

Mads var som sagt ikke i fokus i programmerne; som lyttere vidste vi knap nok, om han var gift, om han havde børn osv. Den nye vært Sara Bro bringer sig selv meget mere i spil med egne erfaringer og holdninger. Hun viser sine svage sider frem, og hun gør det med et farverigt sprog. Kort sagt: Hun giver mere af sig selv – og ansporer dermed monopolet til at gøre det samme.

Som leder kan du også lære noget af Sara. Ved at give lidt af dig selv, kan du inspirere dine medarbejdere til at følge trop og måske til at være mere ærlige ”hele” mennesker – også på arbejdet. Et trygt arbejdsmiljø, hvor man kan være sig selv, er jo den bedste opskrift på udvikling af teamet og organisationen. Og den nemme vej dertil er at vise, at man selv kan tage fejl og lytte anerkendende til andres perspektiver og erfaringer.

 

https://www.lederweb.dk/artikler/det-kan-ledere-laere-af-mads-monopolet/

 

Bliv en bedre samtalepartner – og rarere at være sammen med

Ledere har ligesom alle andre lyst til at være likeable. For hvem ønsker ikke at være et lidt rarere menneske og en bedre samtalepartner, der kan styrke medarbejdernes motivation. Her får du ti bud på de bedste værktøjer til at blive netop dét.

Bragt på Lederweb.dk juni 2020

De fleste synes nok, at de helt grundlæggende er gode samtalepartnere og rare at være sammen med, selvom der kan opstå situationer, hvor de er nødt til at være mindre rare og skrue bissen på. Men så er det rammerne eller opgaven, som forklarer din manglende ”rarhed”.

Få her ti bud på, hvordan du kan arbejde på at blive en rarere leder og en bedre samtalepartner – også når omstændighederne presser dig:

1 Stil spørgsmål

Forskere fra Harvard Business School undersøgte i 2017 mere end 300 samtaler mellem folk, der var ved at lære hinanden at kende – enten face-to-face eller online. Undersøgelsen viste, at dem der stillede flest spørgsmål til den anden under samtalen, blev betragtet som mere sympatisk af deres samtalepartnere. Særligt de opfølgende spørgsmål var vigtige. Denne type spørgsmål viser nemlig – ifølge forskerne – at personen ikke kun lytter, men også, at vedkommende er oprigtigt interesseret. Og dermed demonstrerer personen omsorg, validering og forståelse for den anden.

Dette råd betyder ikke, at du skal bombardere din samtalepartner med spørgsmål. Men ved at fokusere lidt mindre på dig selv, og på hvad du selv har på hjertet, og mere på at lære din samtalepartner at kende via spørgsmål, vil du allerede være på vej til at blive et rarere menneske.

2 Lyt aktivt 

Hvornår var sidste gang, at nogen virkelig lyttede til dig og svarede på en måde, så du følte dig forstået? Og helt ærligt: Hvornår var sidste gang du selv lyttede rigtigt og uden samtidig at tænke på, hvad du selv skulle sige? Ofte lytter vi ikke; vi er tit på vej videre – fysisk eller mentalt.

At lytte aktivt kræver fokus, og det kan derfor være mentalt krævende. Men udbyttet ved aktiv lytning er “besværet” værd, for dine samtaler bliver mere interessante, når du lytter. Forskere fra Utah University fandt ud af, at folk der talte med uopmærksomme lyttere, blev mindre veltalende og delte færre informationer. Modsat fik aktive lyttere mere information og flere relevante detaljer – selv når de ikke stillede spørgsmål.

Hvordan du lytter kan altså blive en selvopfyldende profeti: Hvis du lytter med et halvt øre, fordi du ikke synes den anden værd at bruge tid på, så bliver det sikkert sådan. Hvis du modsat lytter aktivt, er det også mere sandsynligt, at andre vil lytte til dig.

Lytning er en evne, som skal holdes ved lige, ellers forgår den. Jo flere mennesker du lytter til, desto bedre vil du forstå andre og deres bevæggrunde. Og forståelse skaber bedre og mere produktive relationer til andre mennesker.

3 Find noget, I har til fælles

”Jo mere vi har til fælles med et andet menneske, jo mere har vi tendens til at kunne lide dem”. Dette er en af konklusionerne i bogen ”The Best Place to Work: The Art and Science of Creating an Extraordinary Workplace” – skrevet af forsker Ron Friedman.

Måske er du vild med Tarantinos film, vinterbadning eller noget helt tredje. Mulighederne er endeløse. Hvis man finder ud af, at man har noget tilfælles med en medarbejder eller kollega, så vil det ifølge Friedman hjælpe med at skabe et tillidsfuldt forhold. Og når der er tillid, er der bedre muligheder for et godt samarbejde. Så gå på opdagelse og find det, du har til fælles med den anden – og husk det i jeres fremtidige samtaler.

Hvis det usandsynlige skulle ske, at du slet ikke kan finde nogle fællestræk, så lad det være en kilde til inspiration. Som leder har vi brug for folk, der oplever verden på en helt anden måde end os selv, så vi kan få flere perspektiver i spil.

4 Smil

”Smil og verden smiler til dig”. En kliché, men sandt. Smil virker indbydende på andre, og når du smiler, er det nemmere for dem at tage kontakt til dig. Og så virker smilet også afstressende på dig selv – også selvom det er påtaget. Et studie fra University of Kansas viste, at deltagere, der skulle løse en svær opgave, havde lavere puls og følte mindre stress, når de smilte undervejs. Så øv dig på at smile, træk dine mundvige op ad lige nu.

5 Øjenkontakt

Selvom du står og smiler, tager andre ikke kontakt, før de har fået øjenkontakt med dig. Derfor er det vigtigt, at du kigger på de mennesker, som du møder og omgiver dig med. At du kigger andre i øjnene – og måske et splitsekund længere end du umiddelbart har lyst til – kan godt være lidt grænseoverskridende, men det skaber dybere relationer.

6 Kroppen taler med

Den amerikanske psykolog Albert Mehrabian fandt ud af, at når du kommunikerer følelser og holdninger, er dit tonefald og kropssprog altafgørende, især hvis du er i tvivl. I en situation hvor en medarbejder fx siger: Jeg har ikke noget problem med dig, men samtidig undgår øjenkontakt, står med armene i siden og ikke har en eneste positiv trækning i ansigtet, læser vi ud fra de kropslige signaler, at medarbejderen faktisk “har et problem med mig”.

Mehrabians undersøgelse viste, at kropssproget betyder 55 pct., stemmen 38 pct. og selve budskabet (ordene) kun 7 pct., for opfattelsen af de kommunikerede følelser. Men husk, at hans regel kun gælder, når følelser og holdninger er i spil.

Kroppen taler altså med. Bemærk, at det er helheden der tæller, dvs. at blot fordi man sidder med armene over kors, betyder det ikke nødvendigvis, at man er afvisende. Hvis man smiler og resten af kroppen er afslappet, er det måske blot et tegn på, at man kobler af i godt selskab.

7 Gør, som de gør

Hvis du gerne vil virke rar, skal du spejle den person, du taler med. Det viser en undersøgelse fra Duke University kaldet ”The Cameleon Effect”. Ja, gør som din samtalepartner gør, og tal, som hun taler. Spejling forbinder os nemlig til andre mennesker. Det signalerer, at vi er i samklang med den person, vi spejler.

Faktisk opfører folk sig gerne forskelligt fra mennesker, de ikke ønsker at have noget at gøre med. Nøglen her er finfølelse. Hvis man overdriver det, kan det have den helt modsatte effekt: Folk kan føle, at du gør grin af dem. Så hvis den person du taler med læner sig frem, så læner du dig også forsigtigt frem. Hvis de bruger et specielt ord, skal du bruge samme ord. Men lad være med at kopiere hver eneste bevægelse eller hver eneste sætning. Det skal være naturligt, ikke forceret.

8 Imødekommenhed

Et imødekommende kropssprog kan se ud på mange måder, men der er nogle typiske træk: Vend hele kroppen mod den, du taler med – ikke kun hovedet. Det gælder både, når du sidder, og når du står. Drej kroppen og vis, at du er til stede. Det kan være udfordrende, hvis man sidder til et møde rundt om et bord.

Men de små tegn tæller: Drej hovedet mod den der taler, læn dig lidt frem på stolen, drej skuldrene mod personen, og kig direkte på den talende. Så viser du med hele din krop, at du lytter. Hvis personen taler for længe eller for meget, kan du også bruge dit kropssprog.

Måske kigger du ned på notepapiret, vender dig mod de andre rundt om bordet eller sætter dig tilbage i stolen. Hvis du gør det i kort tid, er det en antydning. Hvis du gør det i lidt længere tid, vil det stadfæste, at nu er taletiden brugt op.

9 Ha’ et formål

Vi går ofte til møder uden at tænke nærmere over, hvilke forventninger vi har, eller om der er noget bestemt, vi gerne vil have ud af det, vi deltager i. Men et klart ’hvorfor’ kan hjælpe dig i mange sammenhænge – både privat og arbejdsmæssigt. Overvej derfor, hvad du gerne vil have ud af dit næste møde: Vil du gerne vise tillid og indgyde skabertrang hos medarbejderne? Eller vil du fx gerne have et ’go’ fra direktøren til at gå videre med et samarbejde?

Husk, at du ikke kun skal have målet for øje: Du skal også være rar at arbejde sammen med. Hvis samarbejdet – internt eller eksternt – skal blive en succes, skal de andre kunne lide dig. Studier viser nemlig, at vi er mere tilbøjelige til at vælge et ’loveabel fool’ frem for en ’competent jerk’, når vi vælger samarbejdspartner.

10 Lær af det, hvis det ikke går efter planen

Hvis du oplever, at samtalen tog en anden drejning, end du havde håbet – hvis der bliver helt stille, efter du fortalte en historie, eller hvis din entusiasme ikke blev gengældt – skal du bruge din frustration konstruktivt. For det er nemlig her, der er mest læring af hente.

Tænk over, hvad der skete i samtalen. Kunne du have gjort noget andet: Smilet mere, spurgt mere, talt mindre eller lyttet mere nærværende, mens de andre talte? Og hvis du synes du gjorde alt det rigtige, så havde din samtalepartner måske en dårlig dag. Du kan kun ændre dig selv, resten er ikke op til dig.

 

Hvorfor tale hvis ingen lytter?

På bagerste række døser folk hen, i midten af lokalet kaster de stjålne blikke ned på deres slet skjulte mobiltelefoner, og på forreste række sidder alle med armene foldet godt og grundigt foran kroppen.

Du er i gang med at levere dit minutiøst planlagte oplæg, og energien siver lige så hurtigt ud af lokalet som sand gennem fingre.

Hvad gør du?

Du finder de store ører frem og lytter til dit publikum. Hvilket er sværere end det lyder.

En ny undersøgelse fra Harvard Business Review dokumenterer, at det vi tror, er god lytning – er meget mere. Det er mere blot passiv opmærksomhed og at undlade at afbryde. En rigtig god lytter er et menneske, der forholder sig aktivt og involverer sig i de sagte ord, og som både lytter anerkendende og stiller udviklende spørgsmål.

I over 20 år har jeg undervist talere til at blive endnu bedre. Ofte har jeg brugt en simpel lytteøvelse, hvor lytteren skal forandre sit kropssprog og tilstedeværelse, for at illustrere, at selvom fokus er på taleren, så gør publikum – lytterne – en forskel. Har du et engageret publikum, bliver du en bedre taler, sidder folk og halvsover smitter det af på dig og du bliver en dårligere version af dig selv. Derfor er viden om lytten vigtig for alle talere.

Et dit publikum engageret, bliver du en bedre taler

Hvorfor har dit publikum slået ørene ind?

Der kan være mange forklaringer på, hvorfor dit publikum ikke lytter til dig. Her er et par mulige årsager:

• de har lyttet for længe, og trænger til en pause
• der skal frisk luft i lokalet
• de er sultne
• du har undladt at gøre det klart for dit publikum, hvorfor det er vigtigt for dem at lytte
• det, du siger, er for abstrakt
• de kan ikke relatere sig til indholdet
• dit indre lys skinner på nedsat blus, så du ikke får leveret dit oplæg på en måde som fanger dit publikum

Hvis du oplever, at dit publikum ikke er med dig, skal du handle.

Du skal handle, hvis dit publikum ikke er med dig

4 tip til at få et engageret publikum

Vær lykkelig for at du fornemmer dit publikum. Det vigtigste råd er derfor, at du handler på din fornemmelse.

• Gør noget. Hvis du kan mærke at publikum ikke lytter, er det vigtigste trick en forandring. Du kan fx holde 5 min strække-ben-pause, så du får tid til at tænker over, hvordan du kommer videre.
• Gør det klart og konkret for dig og dit publikum, hvorfor netop det du vil til at sige nu, er vigtigt at lytte til.
• Involver publikum. En nem måde at involvere publikum er ved at spørge dem. Du kan fx spørge: Alle jer som har prøvet xxx, stiller jer op. Var det få eller mange? Og fortsæt din pointe herfra. I nogle tilfælde kan man spørge publikum inden, og tage afsæt i deres spørgsmål. Eller man kan lade publikum stille spørgsmål undervejs.
• Vær nærværende og vis engagement. Som taler sætter du stemningen i lokalet. Vi behøver ikke råbe og skrige som Steve Ballmer, men vi bør vise nærvær eller engagement, så publikum oplever at du taler til netop dem.