SÅ LYT DOG!

Jeg talte med en kunde forleden om en workshop om at blive bedre til at lytte. Han sagde, det var vigtigt! Virkelig vigtigt og relevant at hjælpe folk med at blive bedre til at lytte – det kunne især hans chef have brug for.

Bulls eye. Det er altid de andre, som skal blive bedre til at lytte. Jeg er god til det, de andre kan godt blive bedre! Det rammer i hvert fald også lidt mig selv!

Der er forskning, som peger på, at vi mennesker generelt set overvurderer egne evner. (Hvis man spørger en highschool om de ligger over eller under gennemsnittet, så vurderer ca 70-80% at de er over gennemsnittet.) Jeg tror ikke det er vores generelle overvurdering af egne evner, som spiller ind i forhold til lytning. Vi mærker meget stærkt selv, når vi ikke bliver lyttet til. Nogle gange kan det føles som en iskold afvisning. Andre gange oplever vi det måske mere som manglende interesse.

Det er altid de andre, som skal blive bedre til at lytte

Men hvis vi alle oplever, at alle andre omkring os kan blive bedre til at lytte, er der måske noget om det – vi bør alle blive bedre til at lytte.

Professoren som kunne lytte

Kan du huske en gang hvor du har følt dig lyttet til? Sådan virkelig. Jeg har oplevet det. En oprigtig interesse i mig og min forskning (det hjalp dog ikke til at færdiggøre mit ph.d.-projekt), men jeg nåede at opleve en professors lytteevner. Her er hvad der gjorde ham til en god lytter.

Tag udgangspunkt i mig og mit perspektiv

Professoren var klog på mange emner og områder, og han havde mange meninger om mange ting. Men når kan skulle vejlede, så gemte han sin egen dagsorden og lyttede til, hvad jeg havde brug for og gav sparring til mig og fra mit ståsted (helt i Kierkegaards ånd om at hjælpe).

Gav sig tid

Vi skrev en bog sammen om billeder og billedanalyse. I den proces tog han sig tid og fordybede sig i samtalerne. Det er sjældent, at et menneske ikke går op i tid, og det er skønt at opleve udviklende samtaler. Som også blev trykt.

lytte handler om mere end at lægge et dødt øre til

Fulgte op

Professoren kunne finde på at sende artikler, som kunne inspirere mig til at komme videre. Eller sagt på en anden måde – han fulgte op på det, vi havde talt om, han vendte tilbage. For det at kunne lytte handler om mere end at lægge et dødt øre til. At vende tilbage, samle op, eller at kunne referere til sidst vi talte sammen. Dét viser at du virkelig har lyttet, og at du også har tænkt på det bagefter.

 

De tre gode råd

  • sæt dig i den andens ståsted,
  • giv dig tid
  • følg op!